Printvenlig version (PDF)

Automotive: SBS fremstød i Ukraine


SBS har netop deltaget i en stor udstilling i Kiev, arrangeret af AD-Ukraine, der er en del af det internationale AD netværk for distributører af autoreservedele. SBS var inviteret som en af AD-Ukraines "premium" leverandører.

Udstillingen var særdeles velbesøgt med grossister og værkstedsfolk fra hele Ukraine samt en række AD-medlemmer fra nabolande som Rusland, Moldavien og Polen. Det understregede, at autobranchen i regionen trods den nuværende økonomiske afmatning ser optimistisk på fremtiden.

For SBS gav messen lejlighed til at profilere det brede NK sortiment i bremsedele, styretøjsdele og andre produktgrupper herunder nye grupper som tandremskit og vandpumper. Hermed blev samarbejdsrelationerne med AD-Ukraine styrket yderligere, ligesom der blev skabt vigtige kontakter til AD-distributører i nabolandene.

auto_ukraine

SBS var på udstillingen i Kiev repræsenteret af Martin A. Christensen, der er salgsansvarlig for CIS-regionen (tv). samt Sergei Krassin fra SBS' russiske salgskontor.