Printvenlig version (PDF)

SBS leverer specialskiver til Flyvevåbenets slukningskøretøjer

SBS har indgået en aftale med Forsvarets Materiel Tjeneste (FMT) om levering af bremseskiver til Flyvevåbenets slukningskøretøjer "Eagle 6 Crashtender", der anvendes på landets flyvestationer.

Bremseskiverne, der hver vejer knap 40 kg, og har en diameter på 42 cm er specialudviklet og specialfremstillet i en højkarboniseret støbegodskvalitet, så de kan modstå den ekstreme varmeudvikling i forbindelse med nedbremsning af de tunge køretøjer.

Ud over et produkt i bedre materialekvalitet end de hidtil anvendte bremseskiver sikrer aftalen hurtigere leverancer til FMT fra SBS' bremseskive center i Holstebro.

firetrucks

Flyvevåbenets sluknings-køretøjer "Eagle 6 Crashtender" får bremseskiver fra SBS.