SBS modtager eftertragtet TS 16949 certifikat
14. april 2011
SBS er blevet
certificeret efter den krævende og eftertragtede kvalitetsstandard
TS16949. Det er virksomhedens renoveringsproduktion af
bremsecalipre i Støvring, der har modtaget det globalt anerkendte
ISO/TS 16949 certifikat af IATF.
Anvendelsesområderne er design, udvikling og produktion af
bremsecalipre, herunder også områder som marketing, salg, HR, IT,
indkøb og strategisk planlægning, kort sagt er hele SBS berørt.
SBS = TS
Det har i hele implementeringsperioden været essentielt for SBS,
at alle elementer i TS blev vendt til noget som kunne bruges i
dagligdagen. SBS ønsker ikke blot at have certifikatet hængende i
en ramme, men vil sikre, at hele virksomheden efterlever de
principper, som TS bygger på. Det er dermed blevet SBS ́ mål at
udvikle et kvalitetssystem, der sætter løbende forbedringer i fokus
med hovedvægt på forebyggelse af fejl og reduktion af variation og
spild i hele forsyningskæden.
Kunden i fokus
Hele TS-systemet er dedikeret til at forbedre kvalitetssystemet og
implementere processer, der øger kundetilfredsheden, identificerer
problemer og risici i produktionsprocessen samt forsyningskæden,
eliminerer årsager og undersøger korrektioner og præventive
foranstaltninger for deres effektivitet. Fokus ligger ikke på
opdagelsen af fejl, men på at undgå disse og dermed sikre, at
kunden får et produkt, der lever op til de skrappeste krav i
branchen.
Men ikke kun produktet er blevet certificeret, også håndteringen
af kunden internt hos SBS har været under luppen og er blevet
efterprøvet - lige fra ordremodtagelse til levering hos kunden,
samt de efterfølgende statistikker, så som leveringsevne og
responstid også her kom SBS gennem nåleøjet.
Leverancer til bilindustrien
Netop SBS' leverancer til bilindustrien er baggrunden for
certificeringen, da virksomheder ikke selv kan vælge at gå efter
certifikatet - der skal stilles et krav om certificeringen fra en
kunde."Da det skete, var det naturligt, at SBS tog dette op, for
SBS er en af Europas største renoveringsvirksomheder for
bremsecalipre, og vi leverer ind til nogle af Europas mest kendte
operatører i bilindustrien", fortæller Tage Søborg, fabrikschef i
SBS Støvring.
Skal bruges offensivt
Investeringen i et TS-certifikat kan anses som værende høj på den
korte bane, men på den lange vil det udelukkende være til fordel
for SBS.
Tage Søborg siger: "Med TS 16949 har vi fået endevendt alle
procedurer i virksomheden. Det har givet nogle effektiviseringer,
og vi har også fået nogle gode værktøjer til yderligere
forbedringer. Samtidig vil TS-certifikatet styrke vore muligheder
for at kunne levere endnu mere ind til de virksomheder i
autoindustrien, der har TS som et absolut minimumskrav til deres
leverandører".
The power to stop you!
Men SBS stopper ikke her. Der arbejdes videre med tiltag, så som
Webshop, TecCom, TecCMI, TecVMI og EDI, der skal øge
kundesikkerheden og kundetilfredsheden yderligere.