Printvenlig version (PDF)

SBS styrker afsætningsfunktionen

 

lars_fromSBS koncernen har ambitiøse vækstmål for den kommende 5-års periode. Som led i denne udvikling er afsætningsfunktionen blevet styrket.

Med virkning fra 1. maj tiltræder Lars Sendal From, 47, som salgsdirektør i divisionen SBS Automotive med ansvar for virksomhedens salg på det automotive marked.

Erfaren afsætningsmand
Det er en erfaren afsætnings- og branchemand, som SBS Automotive ansætter. Lars From har en lang karriere inden for autobranchen bag sig. Han har de seneste 4 år været adm. direktør for Mekonomen i Danmark og har endvidere tidligere været ansat i SBS som eksportdirektør.

Glæder sig til de nye udfordringer
Lars From glæder sig til de nye udfordringer: "Efter 4 år på det danske marked ser jeg frem til at prøve kræfter med det internationale igen, og jeg glæder mig meget til at komme tilbage. SBS er en fremsynet og dynamisk virksomhed med et godt produktprogram og dygtige medarbejdere. Det bliver spændende at blive en del af teamet igen".

Betydende spiller
Det er en betydende spiller på det europæiske automotive eftermarked, som Lars From fremover vil repræsentere. SBS Automotive er Europas største renoveringsvirksomhed inden for bremsecalipre og er blandt de absolut førende inden for leverancer af bremseskiver til det europæiske marked. Derudover har virksomheden en bred produktportefølje inden for bremse-, styretøjs- og ophængsdele.

SBS Automotive omfatter produktionsfaciliteter i Støvring, Holstebro og Presov samt distributionsplatforme i Tyskland, Frankrig og Danmark.

April 2013